3 Principles for Meaningful IoT

    IoT devices are often seen as temporary and are “planned for obsolescence”. In this article, our IoT expert share 3 principles that will help you create meaningful and long lasting IoT devices.

    By Vanessa Julia Carpenter

    Internet of Things (IoT) is, and has been a hot topic for some time as we are in an era where we have an incredible array of cheap sensors and actuators at our disposal to make our world smarter and more responsive. With the wave of enthusiasm for the IoT comes a wave of products which are, to say the least, questionable in their ambition for helping people and making our world smarter. Several online portals have dedicated themselves to mocking the newest IoT creations, namely this Twitter account, and “We Put a Chip In It“. One journal article states, “’A chip-centric mentality has taken over, one that is guided by an overly simplistic principle: ’Internet connectivity makes good objects great.” [1]

    So, the question arises: how do we create truly useful, and perhaps even meaningful IoT devices? Electronic consumer devices are often seen as temporary and increasingly, are “planned (for) obsolescence” [2]. Challenging this temporary existence of technology, what might a meaningful, long lasting device look like? How could it engage a user, what qualities of ‘meaningfulness’ exist, and which could be successfully implemented in the design of a meaningful IoT product?

    Principle 1: Non-connected is the new connected

    Do you really need tech in that? I have to admit, I’m excited every time SparkFun releases a new sensor, especially since they opened SparkX and have been releasing some pretty incredible new platforms. But does what you want to achieve really need a technical solution? Speaking as a member of IdemoLab (i.e. the hardware-meets-design-thinking lab in DELTA, which is a part of FORCE Technology) our rule zero is “no technology for technology’s sake”. In other words, we encourage our customers to really challenge themselves and ask: “Does it need to be smart?”.

    Let’s take two common examples:

    • Smart Water Bottles. Try Googling that. Go ahead, I’ll wait for you. How many results did you see? Try an image search. There are roughly 30 of the “World’s first/only smart water bottle” out there right now. Thanks to crowd-funding platforms like Kickstarter or Indiegogo, people are taking a definitive problem, i.e. dehydration, and are applying tech to it (e.g. an accelerometer to measure when the bottle is lifted! And an ultrasonic sensor to see how much water is left!). But what about the person actually using this water bottle? What do they need to know? What matters in their lives? Now, do an image search for “measure water bottle” – low tech. No, really, I’ll wait, I have all day. Permanent marker + water bottle. Low tech, no tech in fact. And this works. Probably even better than the tech version. Doesn’t need charging. Doesn’t need explaining. Absolutely no app involved. Just a permanent marker.
    • Breathing. We all breathe. We’re usually pretty good at it unless we have a respiratory disease. However, in the stresses of our world today, we’re not so good at remembering to take nice, deep breaths. Go ahead and try it out while you’re reading this: breathe in through your nose, hold it… and slowly out through your mouth. Feels good, right? You’ve just helped yourself out, more oxygen has gone to your brain, you’ll feel a bit more awake, a bit calmer, and bit more ready to take on the day. Enter breathing apps, such as BreathingZone or Pranayama (among the many, many others). There are also smart watches to help train you to take this deep breath, Apple’s taptic engine works well in the Apple Breathe app where it taps your skin lightly to tell you the pace to breathe at, and FitBit’s Charge2 does the same with their “Relax” app. Then there are devices, an old-school pager-like device with a timer built in to remind you to breathe: “Breathminder” and Spire, a new sexy stone-like device which records your breathing throughout the day and offers nudges via app to remind you to take deep breaths. What about something less connected? Just for fun, we in IdemoLab made a small wooden structure “Trækvejret” which ‘breathes’ at the rate of human breathing. It’s not a wearable. It’s not an app. It just sits in our coffee break room and when we see it, we remember to breathe, and we encounter it several times a day as we get our coffee.

    So maybe, just maybe, non-connected devices are the new thing. It doesn’t mean we need to throw away our technology and take up new careers. What it means is that we should question why we’re using tech in the first place. What is our end goal? Who are we trying to help? Why do we need a connection to the internet (the “cloud”) anyway, who is it serving? Of course, quantified self is fascinating and diving into the statistical analysis of your last five breathing sessions is definitely some people’s happy place, but for many, in the busy times in which we live, we need useful, in-the-moment help. We certainly don’t need more notifications, and we don’t need things beeping or flashing at us.

    Then there’s another question, who are you designing for? Let’s take a random recent example, oh say, Juicero. Interesting, during the writing of this article, Juicero has shut down, but we feel the argument remains valid. If you haven’t heard of this, I suggest this article as an amusing starting point, and for a slightly less sarcastic read: Bloomberg’s take on it. Juicero is an (enormous) kitchen gadget that provides fresh juice. You put a packet in, and it squeezes the juice out. The packets are delivered to your home at regular intervals so you are guaranteed fresh juice. As Juicero’s CEO Jeff Dunn explains in his Medium article: “The value is in how easy it is for a frazzled dad to do something good for himself while getting the kids ready for school, without having to prep ingredients and clean a juicer.” which is totally fair, and makes sense. (Nice touch of making it a frazzled dad rather than a frazzled mom). So, this is a good product, right? It must be, considering its current cost is $400, down from the $700 it was earlier this year, and $120 million dollars has been invested in it. [5]

    The argument which has surfaced, most notably due to Bloomberg’s article, is that the juice can simply be squeezed out of the bag by hand, so why do we need a large, $400 squeezing machine? Juicero CEO Jeff Dunn explains, they use the “connected data so we can manage a very tight supply chain, because our product is live, raw produce, and has a limited lifespan of about 8 days” and, in case of a break out of, for example, E-coli, they can prevent contaminated juice from getting to the end-consumer by disallowing Juicero to squeeze the juice at all. So, we have a useful safety feature and perhaps a slightly overambitious squeezing feature. Is it still worth $400 (plus ongoing packet resupply costs)? Not necessarily for the end-consumer. For companies who have to do a recall on their juice, it is worth the millions that have been invested in it. According to Aon Risk Solutions [4] who in 2014 published a report about “Product Recall and Contamination Risk Management”, the branding impact of recalls is massive. Of course, this isn’t the whole story, there’s also the cost of actually recalling the product, the transport and logistics, and refunds involved, but branding is high on the list. And Juicero might well pave the way for future smart connected devices for our lives, connecting supply chain to consumer in a chrome kitchen appliance aesthetic, but in the meantime, as we create new IoT devices, we need to ask: Do we really need this?

    What does all this have to do with you? You might be creating a new smart product, a great IoT device, and wondering how to make sure it has impact and is useful for the right people so it becomes a market success. Let’s first ask two questions:

    1. Does it even NEED technology? …asks the Technology Experience Designer whose job it is to help companies develop new technology. I’m being honest with you here. Does it?
    2. Does it need to be connected? Who are you serving by creating even more data in the world? What is the great benefit that this device has of being connected? And who does that benefit serve? Are you helping the user, or using the user to generate data for someone else?

    Principle 2: A focus on meaningfulness in the everyday

    “So many people say that Design 1.0 is dead, but we still need all these physical objects. And some of them could be smarter, but we need to focus on precisely what you need and do that function, that’s where the meaningfulness will come in.” – Stig Myler, Managing Partner, Holscher Design.

    I was lucky enough to have a discussion recently with Carl Alviani, a writer, editor and researcher, having done both design work and writing for a huge variety of companies. He’s worked on more than 30 design projects across disciplines and writes design and technology articles for companies, websites and education. We talked about meaningfulness and came to one conclusion: we need to look for the meaning that is already there. He gave me the example of Signet, a future postal method for individuals. Signet looked to the emotional meaning behind sending a letter or package. Something that was once held by the hands of someone you know, was carefully packaged, addressed and sent to you. For those of us who are old enough to remember the days before email, there was a special significance in that which has become a nostalgic and distant memory today. Signet asked, how could a new form of package shipping consider and imbue the qualities of this interpersonal exchange and developed a personalized stamp for the sender which inscribed their initials on a package. The stamp also contained all the necessary shipping information in an elegant signet pattern.

    Looking to what we use in our everyday, and designing for those objects, enchanting them, as David Rose might say (see Enchanted Objects), is the first step in moving towards developing meaningful experiences. One example is the popular door handle series by Holscher Design. The D-Line hardware by Holscher Design is described on their website as “simple and functional design”. Now, imagine what it means to use a door handle – you’re going somewhere. Maybe you’re coming home at the end of a long day, what are the values and experiences you look forward to? Maybe relaxing, maybe changing clothes and taking the dog for a walk, maybe laying on the couch and letting the work day fade away. Carl Alviani suggests this is what we need to design for, these moments which are embedded in everyday objects, and then ‘enchant’ them with technology, if it makes sense.

    Principle 3: Future smart products need to nurture human-to-human connection

    On the other spectrum of meaningfulness, we have products which provide superpowers, and don’t just enable people to do things they couldn’t before, but also change their relationships with others. In this way, our third principle is that future smart products need to foster, maintain, or strengthen a human connection. Many consumer facing products are focused on the individual, e.g. smart-watches, step trackers, and many others. These are products intended to give the user the ability to track themselves: quantified self. With all this focus on measuring the self, few products are focusing on human-to-human, or human-to-self connections. One might argue that the data from quantified self devices should provoke reflection and behaviour change. However, as studied by Mottie and Caine [3], the abandonment rate of devices is high, with half of US consumers no longer using their activity trackers after 6 months of receiving them.

    And what about human-to-human connection? Few devices focus on human-to-human connection. Some might argue that a smart home device, something that turns on the lights as you come in, and warms up the home is allowing for human-to-human connection through the creation of environment. This is possible of course, though it’s more likely that this scenario has been designed with the individual in mind, with each person having different needs as they come home, one heads for the kitchen, another for the home office or gym, or to change their clothes after a work day. Earlier this year, in this Agenda newsletter, we featured a story about Fibo by First Bond Wearables, the pregnancy wearable for men/partners. This is one example of how we’re thinking about human-to-human connection, allowing the father (or partner) to feel the movements of the baby in real-time, forming a connection both with the mother and the baby that otherwise might not be as possible without this device.

    However, for now, Fibo is just in prototype stage. What about a real product that makes a huge difference in people’s lives, and connected humans to humans? Attention Design recently worked on the Baha 5 Sound Processor by Cochlear, a bone-anchored hearing implant. Here, Attention Design created a product based on real needs, using extraordinary technology. They focused on how technology and design might enhance each other and kept a holistic vision of the product throughout the process. Henrik Jeppesen, Founding Partner of Attention is interested in what technology can provide and replace, as long as it’s a simple, well designed solution. He explains that the tech is only one part: “We use a holistic approach, we look at the customer’s dream, and reality, and then we look at everything else: context, technology, manufacturing, packaging, recycling, and most importantly, the users”.

    Ask if your device needs to be connected, does it even need technology, can it be incorporated into an everyday object, can it be simple and functional, does it need an app, really, does it? And finally, does it enable human-to-human connection, making our ever increasingly lonely screen-based world more solitary or does it in fact nurture human-to-human connections, and make our world a little bit more meaningful?

    More info

    If you’re interested in learning more about Designing for Meaningfulness, you can join our kick-off on 27 September. Information and sign up here: https://dk.madebydelta.com/events/designing-for-meaningfulness/

    Follow Vanessa’s work about meaningful devices at www.meaningfuldevices.com or on Twitter at @DVInteractive or @IdemoLab and you can learn more about Designing for Meaningfulness at https://idemolab.madebydelta.com/expertises/design-smart-things/meaningfulness/

    Vanessa Julia Carpenter is a Lead Technology Experience Designer in IdemoLab, DELTA, a part of FORCE Technology. IdemoLab helps companies develop new smart products using a combination of expertise in hardware and design thinking. They ideate, and build functional hardware prototypes and test them in context, with real users through their 8 Step Process.

    References

    1 Hartzog, W. and Selinger, E. 2016. The Internet of Heirlooms and Disposable Things. North Carolina Journal of Law and technology 17, 4 (2016).

    2 Tsaknaki, V., Fernaeus, Y., and Jonsson M. 2015. Precious Materials of Interaction – Exploring Interactive Accessories as Jewellery Items (vol: 1 (6)) In Proceeding with Nordes’15

    3 Motti, V.G. and Caine, K. 2014. Human Factors Considerations in the Design of Wearable Devices. In Proceedings of the Human Factors and Ergonomics Society Annual Meeting, Vol. 58. SAGE Publications, 1820–1824.

    4 Aon Risk Solutions. 2015. 2014 Emerging Trends and Key Issues Report. Report. (2015). Retrieved 20 July, 2017 from http://www.aon.com/attachments/ risk-services/2014-Emerging-Trends-Final.pdf.

    5 Shontell, A. 2015. A Secret Startup In Silicon Valley Is Raising $120 Million To Make The Freshest Juice You’ve Ever Tasted. Article. (12 January 2015). Retrieved 20 July, 2017 from http://www.businessinsider.com/ juicero- raises- 120- million- 2015- 1.


    DANISH VERSION


    3 principper for meningsfuld IoT

    IoT-enheder ses ofte som produkter med begrænset levetid og udvikles med “planlagt forældelse”. I artiklen gennemgår vores IoT-designekspert tre principper til at designe IoT-enheder med en meningsfuld og lang levetid.

    Af Vanessa Julia Carpenter

    Tingenes internet (IoT eller internet of things) har længe været et populært emne, og vi befinder os lige nu i en tid, hvor vi kan benytte billige sensorer og aktuatorer i ufattelige antal til at gøre vores verden mere intelligent og interaktiv. Med det store fokus på IoT følger en sværm af produkter, hvor man sagt med pæne ord kan stille spørgsmålstegn ved, om de egentlig har til hensigt at hjælpe os og gøre hverdagen smartere. Flere internetportaler har gjort det til deres opgave at gøre grin med de nyeste IoT-enheder, nemlig denne Twitterkonto og “We Put a Chip In It“. I en artikel om emnet formuleres det sådan: “Vi er overdrevent fokuserede på at putte en chip i alting ud fra den forsimplede opfattelse, at mulighed for internettilslutning automatisk gør gode produkter endnu bedre.” [1]

    Dermed lyder tusind-kroner-spørgsmålet: hvordan udvikler vi IoT-enheder, der reelt er relevante og også nyttige? Forbrugerelektronik ses ofte som produkter med begrænset levetid og udvikles i stigende omfang med “planlagt forældelse” [2]. Hvis vi udfordrer de flygtige produkters berettigelse, hvordan ser så relevante og langtidsholdbare produkter ud? Hvilke opgaver løser de for brugeren, hvilke kvaliteter gør produktet relevant, og hvilke kvaliteter kan med succes og berettigelse integreres i designet af meningsfulde IoT-produkter?

    Princip nr. 1: Ikke-opkoblet er fremtidens smarte løsning

    Er teknologi nødvendigt i det produkt? Jeg må ærligt indrømme, at jeg bliver begejstret, hver gang SparkFun udsender en ny sensor, især siden de lancerede SparkX og en række utrolige nye platforme. Men kræver det virkelig altid en teknologisk løsning at nå det ønskede resultat? Hos IdemoLab (der arbejder med hardware og integreret design hos DELTA – en del af FORCE Technology) er vores mantra “ingen teknologi kun for teknologiens skyld alene”. Vi opfordrer med andre ord kunderne til for alvor at udfordre sig selv og spørge: “Behøver mit produkt at være intelligent?”

    Vi kan se på to almindelige eksempler:

    • Intelligente vandflasker. Prøv at google begrebet. Bare gå i gang, vi venter. Hvor mange resultater gav det? Prøv at søge på billeder. Du kan finde omkring 30 eksempler på “verdens første/eneste intelligente vandflaske” på markedet lige nu. Med finansiering via crowd funding-platforme såsom Kickstarter eller Indiegogo tager man et faktisk problem, her dehydrering, og forsøger at løse det med teknologi (fx et accelerometer, der måler, når flasken bliver løftet! og en ultralydssensor, der kan måle, hvor meget vand der er tilbage!) Men hvad med personen, der bruger flasken? Har personen brug for at vide det? Hvad er vigtigt i deres tilværelse? Prøv nu at søge på “måle vandflaske” – lavteknologi. Bare rolig, vi venter imens. En tusch og en vandflaske. Lavteknologi – eller slet ingen teknologi. Og den fungerer. Måske endnu bedre end versionen med indbygget teknologi. Den skal ikke oplades. Den kræver ikke brugeruddannelse. Man behøver ikke at installere en app. Bare en tusch – ikke andet.
    • Vejrtrækninger. Vi har alle brug for at trække vejret. Normalt er vi også supergode til det, med mindre vi har en lungesygdom. Men i vores moderne og stressede tider er vi ikke så gode til at huske at tage lange, dybe indåndinger. Du kan jo prøve, mens du læser det her. Træk vejret dybt gennem næsen, hold vejret… og pust langsomt ud gennem munden. Føles det ikke godt? Du har lige givet dig selv et positivt skub. Du har fået mere ilt til hjernen, du er lidt mere vågen, mere rolig og lidt mere klar til at gå i gang med dagen foran dig. Straks tilbydes vi en stribe vejrtrækningsapps, fx BreathingZone eller Pranayama (og mange, mange andre). Derudover har vi smartwatches, der kan bruges til at træne de dybe vejrtrækninger. Apples berøringsteknologi fungerer perfekt sammen med Apples Breathe app, hvor smartwatches prikker blidt på huden for at vise takten i åndedrættet, og FitBits Charge2 følger samme princip med deres “Relax” app. Og så er der en lang række andre enheder, blandt andet de gammelkendte personsøgerenheder, der har et indbygget ur, der minder dig om, at du skal trække vejret, fx “Breathminder” og Spire, en ny og supersmart enhed, der ligner en sten, og som registrerer din vejrtrækning i løbet af dagen og prikker til dig via en app for at minde dig om, at det er tid til dybe vejrtrækninger. Kunne vi bruge en mere lavteknologisk løsning i stedet? Hos IdemoLab har vi for sjov lavet en lille træskulptur med titlen “Trækvejret”, der ‘ånder’ i samme takt som et menneskeligt åndedræt. Man kan ikke tage den på. Den er ikke baseret på en app. Den står bare i vores kaffestue, og når vi ser den, bliver vi mindet om at tage et par dybe vejrtrækninger. Og vi ser den flere gange om dagen, når vi henter en kop kaffe.

    Så måske – og vi siger måske – kan ikke-opkoblede enheder blive det nye sort. Det betyder ikke, at vi skal smide alt vores teknologi til genbrug og finde en ny levevej. Men det betyder, at det kan være sundt at spørge os selv, hvorfor vi vælger at bruge en teknologisk løsning. Hvad er målet med det? Hvem er det, vi gerne vil hjælpe? Hvorfor skal vi være opkoblet på internettet (“skyen”)? For hvis skyld? Det er naturligvis fascinerende at have alle mulige data om os selv, og der er mange, der synes, at det er fedt at kunne lave alle mulige statistiske analyser over de seneste fem minutters vejrtrækningsøvelser. Men for mange af os er det vigtigere med relevante værktøjer i den travle hverdag. Vi har ikke brug for flere notifikationer, og vi har ikke brug for flere ting, der bipper og blinker ad os.

    Så melder det næste spørgsmål sig – hvem designer vi til? Lad os tage et helt tilfældigt eksempel, lad os tage Juicero (- under skrivningen af denne artikel har Juicero lukket ned, men vi føler, at argumentet fortsat er gyldigt). Hvis du ikke har hørt om Juiceros produkt, kan du lægge ud med at læse denne artikel og få et godt grin, og hvis du vil have en mindre sarkastisk indgangsvinkel, kan du læse Bloombergs mening om samme emne. Juicero er en (enorm) køkkenmaskine, der laver frisk juice. Du putter en færdig pakke i maskinen, og den leverer friskpresset juice til dig. Pakkerne bliver leveret til din adresse med jævne mellemrum, så du altid kan lave frisk juice. Juiceros direktør Jeff Dunn forklarer i en artikel i Medium: “Produktets reelle værdi er, at det bliver meget let for den travle far at gøre noget godt for sig selv, mens han får børnene klar til skole om morgenen, uden at skulle bruge tid på at gøre ingredienserne klar og rense juicepresseren bagefter”. Det giver rigtig god mening. (Bemærk, at man behændigt tager udgangspunkt i den travle far og ikke den travle mor.) Jamen, så er det jo et godt produkt, eller? Det skal det gerne være, for den står i øjeblikket til en pris på 400 dollars efter at være blevet sat ned fra 700 dollars, og der er i alt investeret 120 millioner dollars i maskinen. [5]

    Det argument, der fremføres, primært på baggrund af Bloombergs artikel, er, at juicen kan presses direkte ud af pakken med håndkraft, og hvorfor skal man så investere i en kæmpe juicepresser til 400 dollars? Juiceros direktør Jeff Dunn forklarer, at de benytter “internetdata til at styre den stramme leverancekæde, da man har med rå produkter at gøre med en holdbarhed på ca. 8 dage”, og skulle det ske, at forurenede produkter sendes på markedet, fx forurenet med E-coli, kan de forhindre, at forbrugeren indtager den forurenede juice, fordi de kan styre, at Juicero nægter at presse juicen. Så reelt køber man en nyttig sikkerhedsfunktion og måske en lidt overambitiøs pressefunktion. Men er det 400 dollars værd (plus prisen for den løbende levering af juicepakker)? Ikke nødvendigvis for slutforbrugeren. For virksomheden, der skal tilbagekalde et parti juice, er funktionen alle de millioner værd, der er investeret i den. Ifølge Aon Risk Solutions [4], som i 2014 udgav en rapport om “Product Recall and Contamination Risk Management”, er den negative brandingeffekt enorm, når produkter skal tilbagekaldes. Og det er ikke det eneste. Dertil kommer omkostninger til faktisk at tilbagekalde produktet, transport og logistik og refundering af kundernes udgifter, men brandingeffekten står meget højt på lystavlen. Og Juicero kan meget vel komme til at bane vej for fremtidige, intelligente og opkoblede enheder i vores dagligdag, som kobler leverancekæde og forbruger sammen ved hjælp af en flot, forkromet køkkenmaskine. Men når vi designer nye IoT-enheder bliver vi nødt til at stille spørgsmålet – har vi virkelig brug for den her?

    Hvad har alt det her så med dig at gøre? Du er måske i gang med at designe et nyt intelligent produkt, en smart IoT-enhed, og overvejer, hvordan du kan sikre, at den slår igennem hos de forbrugere, du ønsker at ramme, så den bliver en stor markedssucces. Der er to spørgsmål, vi må stille først.

    1. Er det NØDVENDIGT med en teknologisk løsning? …spørger teknologidesigneren, der har det som sit job at udvikle ny teknologi til virksomheder. Lad os være helt ærlige. Er det nødvendigt?
    2. Er det nødvendigt med internetopkobling? For hvis skyld fylder du verden op med endnu flere data? Hvilken afgørende fordel opnår man, ved at enheden bliver internetopkoblet? Og hvem er det reelt en fordel for? Hjælper du brugeren, eller udnytter du brugeren til at skabe data til andre?

    Princip nr. 2: Fokus på meningsfuldhed i hverdagen

    “Mange siger, at Design 1.0 er død, men vi har stadig brug for alle de fysiske produkter. Nogle af dem kunne gøres intelligente, men vi skal altid fokusere på, hvad det præcis er, der er behov for. Når vi udvikler de nødvendige funktioner, kommer meningsfuldheden af sig selv.” – Stig Myler, Managing Partner, Holscher Design.

    Jeg var heldig for nylig at tale med forfatter, redaktør og forsker Carl Alviani, der har designet og skrevet for en lang række virksomheder. Han har arbejdet på mere end 30 designprojekter indenfor forskellige felter og skriver om design og teknologi til både virksomheder, hjemmesider og uddannelsesbrug. Vi talte netop om meningsfuldhed og kom frem til følgende konklusion: vi skal finde den mening med tingene, som allerede er der. Han nævnte som eksempel Signet, der er et fremtidigt postsystem til private. Signet har taget udgangspunkt i den følelsesmæssige mening bag at sende et brev eller en pakke. En person, du kender, har omhyggeligt udvalgt en ting til dig og fået den pakket pænt ind og sendt til dig. Hvis man er gammel nok til at huske tiden før e-mail, ved man, at der lå en særlig betydning i det, som i dag næsten kun er et minde om en svunden fortid. Signet spurgte, hvordan et nutidigt postsystem kunne komme til at rumme alle de kvaliteter, der ligger i den personlige pakke. Resultatet er et personligt stempel, så afsenderen kan sætte sine initialer på pakken. Stemplet indeholder samtidig alle de nødvendige forsendelsesoplysninger i et elegant signetmønster.

    Vi skal tage udgangspunkt i de ting, vi bruger i dagligdagen og bruge dem som udgangspunkt for nyt design og måske fortrylle dem, som David Rose kalder det (se Enchanted Objects). Det er første skridt på vejen til at udvikle brugeroplevelser, der giver mening. Et eksempel er de populære dørhåndtag udviklet af Holscher Design. D-Line fra Holscher Design beskrives på deres hjemmeside som “enkelt og funktionelt design”. Forstil dig den videre betydning i at gribe i et dørhåndtag. Du skal et eller andet sted hen. Måske kommer du hjem efter en lang dag. Hvad er det præcist, du glæder dig til? Måske at slappe af, måske at skifte tøj og gå en tur med hunden, måske at smide dig på sofaen og fordøje arbejdsdagen. Ifølge Carl Alviani skal det være udgangspunktet for designet – de øjeblikke, som er knyttet til genstandene i vores hverdag, og så skal vi fortrylle øjeblikket med teknologi, hvis det altså giver mening.

    Princip nr. 3: Fremtidens intelligente produkter skal styrke forbindelserne mellem mennesker

    I den modsatte ende af skalaen for meningsfuldhed har vi produkter med superkraft, som ikke bare sætter os i stand til at gøre noget, vi ikke kunne før, men som også ændrer vores relation til andre mennesker. Dermed bliver det tredje princip, at fremtidens intelligente produkter skal skabe, opretholde eller styrke forbindelser mellem mennesker. Mange forbrugerprodukter har fokus på individet, fx smartwatches, skridttællere og meget andet. Den type produkter har til formål at give brugeren mulighed for at følge sig selv – det kvantificerede selv. Med det store fokus på at måle sig selv er der kun få produkter, der er rettet mod forbindelsen mellem mennesker eller mellem mennesket og sig selv. Man kan naturligvis hævde, at data fra de enheder, der måler det kvantificerede selv, kunne give anledning til overvejelser og adfærdsændringer. Men ifølge en undersøgelse af Mottie and Caine [3] kommer den type enheder hurtigt til at ligge ubrugt hen, og i USA bruger halvdelen af forbrugerne ikke længere deres aktivitetstracker efter 6 måneder.

    Hvad så med forbindelser mellem mennesker? Der er kun få enheder, der fokuserer på forbindelser mellem mennesker. Man kan argumentere for, at intelligente enheder til boligen, der for eksempel tænder lyset, når du kommer hjem, eller sørger for, at varmen er tændt, skaber gode forbindelser mellem mennesker ved at skabe et behageligt miljø. Det er selvfølgeligt muligt, men det er mere sandsynligt, at enhederne er designet med individet i fokus, hvor hver enkelt person har forskellige behov, når de kommer hjem – nogle mennesker går direkte i køkkenet, andre direkte i hjemmekontoret eller træningsrummet, og andre vil bare gerne skifte tøj efter en lang dag på arbejdet. Tidligere på året havde vi her i Agenda nyhedsbrevet en historie om Fibo by First Bond Wearables, et graviditetsprodukt til mænd/partnere. Det er et eksempel på et produkt, der tager udgangspunkt i forholdet mellem mennesker, hvor faren (eller partneren) kan mærke babyens bevægelser i realtid, og hvor der skabes et bånd både til moderen og barnet, som ikke ville være muligt uden enheden.

    Lige nu er Fibo dog ikke nået længere end til prototypestadiet. Hvad så med et reelt produkt, der kan gøre en stor forskel i menneskers liv og skabe forbindelse mellem mennesker? Attention Design har senest arbejdet på Baha 5 Sound Processor by Cochlear, et høreimplantat, der integreres i en knogle. Her har Attention Design skabt et produkt på baggrund af et reelt behov og med brug af en ekstraordinær teknologi. De tog udgangspunkt i, hvordan teknologi og design kan understøtte hinanden, og fastholdt en holistisk vision for produktet gennem hele processen.

    Henrik Jeppesen, der er en af de stiftende partnere i Attention, interesserer sig for, hvad teknologien kan give os eller erstatte, forudsat at det kan gøres med en enkel og optimalt designet løsning. Han forklarer, at teknologien kun er et element i helheden: “Vi anvender en holistisk tilgang. Vi tager udgangspunkt i kundens drøm og i virkeligheden, og derefter inddrager vi alle de andre faktorer – kontekst, teknologi, fremstilling, emballage, genbrug og frem for alt brugerne”.

    Behøver enheden være koblet på internettet? Er det nødvendigt at indbygge teknologi? Kan den integreres i en dagligdags brugsgenstand? Kan den være enkel og funktionel? Skal der tilknyttes en app? Tænk over det – er det virkelig nødvendigt? Og sidst men ikke mindst – skaber den forbindelse mellem mennesker? Gør den os mere ensomme i den individualiserede, skærmbaserede verden, eller skaber den faktisk interaktion mellem mennesker, og bidrager den med mere meningsfuldhed i vores verden?

    Mere info

    Hvis du gerne vil høre mere om meningsfuldt design, kan du tilmelde dig vores kick-off den 27. september 2017. Mere information og tilmelding findes her: https://dk.madebydelta.com/events/designing-for-meaningfulness/

    Følg Vanessas arbejde med at lave meningsfulde produkter på www.meaningfuldevices.com eller på Twitter på @DVInteractive eller @IdemoLab. Du kan også lære mere om Designing for Meaningfulness på https://idemolab.madebydelta.com/expertises/design-smart-things/meaningfulness/

    Vanessa Julia Carpenter er Lead Technology Experience Designer hos IdemoLab, DELTA, en del af FORCE Technology. IdemoLab hjælper virksomheder med at udvikle nye intelligente produkter på baggrund af en bred viden om både hardware designfilosofi. De udvikler koncepter og bygger funktionelle hardwareprototyper, der testes i den reelle kontekst af virkelige brugere i en 8-trins proces.

    Referencer

    1. Hartzog, W. and Selinger, E. 2016. The Internet of Heirlooms and Disposable Things. North Carolina Journal of Law and technology 17, 4 (2016).
    2. Tsaknaki, V., Fernaeus, Y., and Jonsson M. 2015. Precious Materials of Interaction – Exploring Interactive Accessories as Jewellery Items (vol: 1 (6)) In Proceeding with Nordes’15
    3. Motti, V.G. and Caine, K. 2014. Human Factors Considerations in the Design of Wearable Devices. In Proceedings of the Human Factors and Ergonomics Society Annual Meeting, Vol. 58. SAGE Publications, 1820–1824.
    4. Aon Risk Solutions. 2015. 2014 Emerging Trends and Key Issues Report. Report. (2015). Retrieved 20 July, 2017 from http://www.aon.com/attachments/ risk-services/2014-Emerging-Trends-Final.pdf.
    5. Shontell, A. 2015. A Secret Startup In Silicon Valley Is Raising $120 Million To Make The Freshest Juice You’ve Ever Tasted. Article. (12 January 2015). Retrieved 20 July, 2017 from http://www.businessinsider.com/ juicero- raises- 120- million- 2015- 1.

    This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!